Interview med pornostjernen Francois Sagat. 1. “Jeg stopper på toppen”

Francois Sagat, den franske pornoskuespiller, er på kort tid blevet stjerne i USA. Det var hans store drøm, men alligevel stopper han med at indspille pornofilm. Walther Griesé mødte Francois Sagat i Paris, hvor han fortalte, hvorfor han stopper nu og om branchen.

“Jeg har netop fortalt mit filmselskab, at jeg stopper med at lave pornofilm.” Pornoskuespilleren Francois Sagat læner med et intenst blik i de mørke øjne sin muskuløse krop ind over spisebordet i den hyggelige pariserlejlighed. Han er kronraget med en karakteristisk hovedtatovering, der gør ham let at genkende og i manges øjne giver ham et aggressivt udseende. Det aggressive modsiges af hans bløde stemme, der fortæller dæmpet og velformuleret med en charmerende fransk accent.

Elsker at lave pornofilm

“Jeg er 28 år, og føler, at jeg har lavet det bedste arbejde, jeg kunne i pornobranchen. Nu må det være tid til at prøve noget nyt.” Francois Sagat understreger, at han elsker at lave film, men han synes, at promotion-turene, hvor modellerne skal ud på landevejen og møde fansene slider for meget. “Du er på hele tiden, det drejer sig kun om mig, mig, MIG!”

Voldtaget af to ‘heteroer’

Francois Sagats favorit blandt sine egne film hedder ‘Breathless’, og han fortæller ivrigt om en scene, hvor to østeuropæiske pornomodeller ‘voldtager’ ham. “De kunne ikke lide mig. De var ‘straight’, ” med et grin markerer han et par ironiske citationstegn i luften, “og jeg var for butch til deres smag. Men da de fik lov til at kværke mig med et læderbælte og voldtage mig, blev de virkelig tændt.”

Viagra direkte i blodåren

“Den scene var en af de første, jeg lavede uden viagra,” fortsætter han, “det er ellers almindeligt i branchen. Nogle gange sprøjter de det direkte ind i blodårerne.” Måske hjalp det, at han var ‘bottom’ i scenen. Han foretrækker at være passiv – både professionelt og privat. “Tidligere syntes jeg, at det var lidt pinligt, for specielt heteroer opfatter dig som ‘kvinden’, hvis du er den passive. Men med tiden har jeg fået et mere afslappet forhold til, hvad andre mennesker mener.”

Blev udnyttet af filmselskabet

Francois Sagat blev introduceret på det amerikanske marked af filmselskabet Raging Stallions, der betalte ham tusind dollars per scene, og beholdt alle rettighederne selv. Det betyder, at de i dag – mere end et år efter, at samarbejdet er sluttet – udgiver nye ‘Best of Francois Sagat’-dvder uden, at han får en dollar i royalty. “Jeg læste ikke kontrakten godt nok, og jeg blev udnyttet af Raging Stallions.”

Glad for Titan Men

Francois skiftede til filmselskabet Titan Men, der betalte ham næsten tre gange så meget, og gav ham en fair kontrakt. “Titan Men har behandlet mig godt, og de laver også de mest kreative film. De laver lige nu filmen ‘Cirque Noir’, som er helt fantastisk. Hvis de inviterer mig med til at lave en 2’er, vil jeg overveje at gå tilbage til branchen.”

Foto: Magnus Ragnvid

Leave a comment

Filed under Francois Sagat, gay, interview, journalist, Paris, rejse, storby, travel

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s