Insidertips fra Mr Marais (Paris)

‘Mr Marais’ kalder journalisten Pascal Fonquernies venner ham. Han købte sin første lejlighed i Paris’ homobydel Le Marais for fem år siden, og driver i dag hjemmesiden ParisMarais.com, der fortæller om den populære bydel.

FRANKLY mødte ‘Mr Marais’ i Paris, hvor han fortalte om sine egne favoritter i Le Marais.

Spis

Jeg spiser tit på FB Restaurant (14, rue Charlot), hvor de tre ejere serverer innovativ mad kombineret med nogle fine vine, og Nicolas Flamel (51, rue de Montmorency), hvor ejeren Alan Geaam selv står i køkkenet og tryller med de klassiske franske retter. Begge steder er afslappede, og du får en tre-retters menu for cirka 35 €.

Shop

Der er mange gode second hand-butikker i området omkring hallerne, og antikmarkedet Porte de Clignancourt er altid et besøg værd. Og så går jeg tit forbi Blue Book Paris (61, rue Quincampoix). De har de nyeste homobøger, udstiller kunst og serverer en god espresso.

Oplev

Jeg anbefaler altid besøgende i Paris at tage en tur med Paris Gai Village. Det er en gruppe homoer med stor passion for Paris’ historie. De arrangerer for eksempel ture, hvor de fortæller om de homoerotiske statuer på Louvre. Musée Carnavalet (23 rue de Sévigné) er den bedste introduktion til Paris og bydelen Le Marais’ historie.

Derudover er Gay Pride i juni altid en fest. Sidste år var der mere end 700.000 mennesker på gaden, og alle clubberne holdt store fester.

God stil på restaurant

På sin hjemmeside fortæller Pascal Fonquernie også om god og dårlig stil, når du går på restaurant i Frankrig. Vidste du for eksempel, at du forventes at flirte med franske tjenere – uanset køn – for at få god service ..?

Leave a comment

Filed under gay, journalist, Le Marais, Paris, Pride, rejse, restaurant, shopping, storby, travel

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s