Buenos Aires på 24 timer: San Telmo

Buenos Aires på 24 timer? Så lokker den historiske bydel San Telmo med loppefund, kunst og fester. Walther Griesé guider dig til de bedste adresser.

buenos_aires_san_telmo

San Telmo lokker med tango og antikviteter

Bydelen San Telmo oser af historie med sine charmerende, let forfaldne hus fra det nittende århundrede. Besøg Plaza Dorrego om søndagen, hvis du er til loppefund og tangodans i gaderne; eller gaden La Defensa på en hverdag, hvis du vil shoppe seriøse antikviteter.

Får du for meget af menneskemylderet, så snup en snack på restauranten Los Loros. Eller få kaffe og kage på Buenos Aires’ eneste homocafé, Pride Café, hvor ejeren styrer slagets gang fra sin plads bag espressomaskinen.

buenos_aires_axel_hotel

Straight-friendly Axel Hotels satser på San Telmo

‘Vi tror, at San Telmo bliver det nye trendy område’, fortæller Martin Ventura, marketingchef for den internationale gay hotelkæde Axel Hotels. ‘Vores værelser er minimale både i stil og udstyr. Men med en lille lounge på hver etage, tre barer og et åbent poolområde sørger vi for, at gæsterne kan hænge ud og være sociale’.

buenos_airespool_party1

Axel Hotel sørger for festen i San Telmo

Axel’s restaurant serverer fusionsmad af høj kvalitet til en rimelig pris, og hotellets pool party hver søndag tiltrækker en del lokale fyre. Når pool partyet slutter ved 23-tiden, kan du stavre to huseblokke ned til T Dance på clubben Alsina. Vær dog forberedt på at skræve over sovende hjemløse, der endnu ikke har opdaget, at San Telmo er den nye, smarte bydel.

buenos_aires_arte_branco

San Telmo har også moderne kunst

‘Selvom San Telmo er mest kendt for antikviteter, åbner her mange nye steder med moderne kusnt og design’, siger galleriejer Juliano Pino. Han åbnede galleriet Arte Branco for tre år siden i et baglokale i gaden La Defensa. Galleriet satser på unge kunstnere på vej frem, og du finder traditionelle malerier blandet med fotos og unika gaveartikler. To af galleriets mest efterspurgte navne er popkunstnerne David Rabgliato og Daniel Acosta, hovednavnet på filmfestivalen Diversas kunstudstilling i 2007.

Få mere information om

Hotellet Axel

Club Alsina

Galleriet Arte Branco

Leave a comment

Filed under Buenos Aires, café, club, gay, hotel, journalist, party, rejse, restaurant, shopping, storby, travel

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s