Dúné leverer drømmen om Rock & Roll

De talentfulde teenagers i Dúné leverer drømmen om Rock & Roll i filmen STAGES

“Drømmen kommer før mine venner og min familie,” siger teenageren Ole fra rockbandet Dúné i starten af dokumentarfilmen STAGES.
Filmen følger bandets op- og nedture, mens de knokler for det store gennembrud. 

Læs resten af anmeldelsen 

Fra studenterhue til superstyling
Dokumentarfilmen STAGES følger de syv medlemmer i rockbandet Dúné, fra de får studenterhuen på Skive Gymnasium, til de står superstylede med bar mave og lak i håret på scenen foran det ikoniske Fernsehturm i Berlin.
Kameraet går tæt på opturene, når de flytter til København, bliver tatoveret i Tokyo eller fester i LA.
Men kameraet er også med, når de bryder med kæresten, tuder af hjemve i en brandert eller skændes om, hver der hindrer de andre i at nå sine ambitioner. 

Tuder og stripper
“Uffe, hvorfor har du ikke skaffet noget tjald?” råber forsangeren Mattias fra Dúné til filmfotografen Uffe Truust i starten af STAGES.
Efter, at han har filmet dem i over to år, er medlemmerne af bandet blevet venner med fotografen, og de bruger skiftevis hans kamera som skriftestol og pingpongbord.
Det illustreres tydeligt, når grænse-ekshibitionisten Ole tuder, mens han fortæller om sin fars selvmordsforsøg. Men han vil ikke lade Uffe slukke kameraet, fordi “Jeg har brug for at se det her bagefter”.
Til en fest bliver Ole dog sur og råber: “Uffe, kan vi ikke bare hygge os nu!”. Han smider tøjet for at provokere fotografen til at slukke for kameraet. Men Uffe ved, hvad der skaber en interessant film … 

Ekstra! Ekstra! Se det hele!
Dvd’ens ekstramateriale giver en ny dimension til STAGES.
For eksempel, når Mattias og keyboardspilleren Cille filmer tour-livet til deres video-dagbog, og vender kameaet mod fotografen og de øvrige bagmænd.
Eller, når Ole reflekterer over at have et kamera stukket op i fjæset, mens han forsøger at finde et ståsted i sit hektiske unge liv. Ole ved, at han og bandet lukker op for, at alle kan have en mening om dem. Men som enhver anden naiv teenger giver det ham mest ‘noia, at når hans forældre en gang ser den færdige film, finder de ud af, at han ryger. 

Fotogene og talentfulde teenagers
Du kommer til at holde af og beundre de syv unge medlemmer af bandet Dúné. De knokler for deres drøm, og de lader dig komme så tæt på, at du kan drømme med. Nyd filmen og glæd dig til Dúné bryder igennem internationalt; så står Uffe Truust sikkert klar med næste afsnit om de fotogene og talentfulde teenagers. 

Fakta om STAGES
Dvd/dokumentarfilm. 93 minutter. Sprog: Dansk, tysk. Undertekster: Dansk, engelsk. Fotograf og instruktør: Uffe Truust. Medvirkende: Piotrek Wasilevski, Malte Aarup Sørensen, Anne Cecilie Dyrberg, Simon Troelsgaard, Mattias Kolstrup, Ole Bjørn Sørensen, Danny Jungslund. Musik: Dúné.
STAGES udkom på dvd tirsdag den 1. marts 2010. 

Anmeldelsen er skrevet for out-and-about.dk.
Filmen fik fem stjerner af seks mulige.

Leave a comment

Filed under anmeldelse, film, journalist

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s