En WEEKEND med sex, sprut, stoffer … og følelser

"Du ville være en fantastisk kæreste. Men jeg vil ikke have en kæreste," siger Glen til Russell i filmen WEEKEND. Og dog ...

“Du ville være en fantastisk kæreste. Men jeg vil ikke have en kæreste,” siger Glen til Russell i filmen WEEKEND. Og dog …

Glen og Russell har et engangsknald, der udvikler sig til en weekend med sex, sprut og stoffer. Samt nogle følelser, de to fyre ikke helt kan få styr på.
Den britiske instruktør Andrew Haigh har skabt et intimt, svedigt og ægte hverdagsdrama med sin film Weekend.

Sex, sprut og stoffer
“Jeg gør det ikke i kærester,” siger Glen (Chris New) kæphøjt til den mere stilfærdige Russell (Tom Cullen) i den britiske film Weekend.
De har tilbragt fredag nat sammen; og deres engangsknald udvikler sig til en intens weekend med spurt, sex og stoffer, samt nogle følelser, der stikker dybt og kommer til at påvirke dem begge i lang tid fremover.

“Russell og Glen søger det samme”
Russell er blid, eftertænksom og introvert. Han arbejder som livredder og glider diskret i et med tapetet, når hans kollegaer diskuterer weekendens seksuelle eskapader; eller når hans bedste ven – og plejebror – fester med hetero-vennerne.
Modsat Glen, der definerer sig via sin seksualitet, har gjort den til en kunstform og gerne konfronterer grænse-homofobiske teenagers og måske-snævertsynede heteroer.
“Russell og Glen lever deres liv på meget forskellige måder, men de søger begge det samme: At finde deres plads i verden omkring sig,” fortæller Weekends instruktør Andrew Haigh, der debuterede som filminstruktør i 2010 med det prisbelønnede doku-drama om en escortfyrs liv i Greek Pete.

“De opdager de manglende brikker hos sig selv”
Drevet af begær, fascination og rusmidler tilbringer Glen og Russell en weekend med at diskutere, hygge og have svedig sex. En weekend, der kommer til at påvirke dem begge resten af livet.
“Jeg ville vise, hvordan de to fyre langsomt falder for hinanden. Falder for hinandens forskelligheder, nærmest som om de opdager manglende brikker hos sig selv,” forklarer Andrew Haigh om Weekend.

Et intimt, ægte og svedigt hverdagsdrama
Andrew Haigh har castet unge, relativt uerfarnde skuespillere – der overbeviser – til både hoved- og biroller. Han brillerer med en mundret dialog, der – kombineret med den instagram-realistiske billedside – får dig til at føle, at du er bænket på den ramponerede genbrugssofa sammen med Glen og Russell, når de diskuterer sex, identitet og parforhold.
Kort sagt: Andrew Haigh har skabt et intimt, svedigt og ægte hverdagsdrama, der gerne må sætte trenden for fremtidens LGBT-film.

Weekend havde dansk biografpremiere torsdag den 26. juli 2012.

Anmeldelsen blev bragt på Out-and-About.dk, og Weekend fik fem stjerner ud af seks mulige.

Leave a comment

Filed under anmeldelse, film, journalist, LGBT

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s